GRATIS WEBINAR

Hvordan påvirker din tidlige tilknytning dine kærlighedsrelationer?

Så svaret ved at få adgang til mit gratis webinar om emnet. Jeg garanterer dig at du bliver klogere på dine mønstre i kærlighedslivet.

De bedste hilsner

Celia

Tidlig tilknytnings betydning for dine kærlighedsrelationer

Jeg er gestaltterapeut og er derfor ekspert i at opdage mønstre. Mønstre i dine tanker, følelser og reaktioner. Mønstre der gavner dig og mønstre, der tynger dig. Jeg ser din smerte og hjælper dig til at forstå den, så du kan slippe de dele af smerten, som er en konsekvens af en utryg barndom. Der er meget der skal rettes op på, hvis man har en utryg tilknytning med sig fra barndommen. Man lider ofte af lavt selvværd, negative overbevisninger om sig selv og store udfordringer i sine kærlighedsrelationer. Jeg tilbyder dig et forløb, hvor du forstår, mærker og slipper alt det du har brug for at komme af med, så du kan leve et liv med følelsesmæssig frihed og klarhed i dine relationer.

Mine aktuelle forløb:

Onlineforløb om kærlighed - Sådan heler I sammen i parforholdet - de 5 afgørende skridt I skal tage sammen for at sikre følelsesmæssig tryghed og intimitet i parforholdet - Læs mere her

Forløb for par, der ønsker at forstå hvad deres konflikter bunder i og som ønsker at genfinde den dybe kærlighed til hinanden - læs mere her

Individuelt forløb om tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker dit liv - for dig der ønsker at forstå din baggrund så du kan sætte dig selv følelsesmæssigt fri for gamle mønstre, som tynger og begrænser dig - læs mere her

Det siger mine klienter:

 

"Celia er meget professionel, kompetent og empatisk. Jeg oplevede at blive genkendt og forstået, hvilket gjorde mig tryg. Hun formår at genspejle følelser og reaktionsmønstre og udfordre dem, hvor de ikke er hensigtsmæssige - uden at gøre sig til dommer for, hvad der er rigtigt og forkert. Mine samtaler med Celia har hjulpet mig til at forstå, hvordan jeg bedre passer på mig selv og givet mig værktøjerne til at mærke efter."

— Marie N.

“Celia, ikke at jeg har betvivlet dine evner på noget tidspunkt. Men jeg må sige, at det her er de bedste penge jeg nogensinde har brugt på terapi. Og jeg har gået til en del forskellige psykologer og psykoterapeuter gennem årene.“

— Pernille H.

"Celia har som coach gennem min 8 måneder lange stresssygemelding, samt opfølgende samtaler været min tro guide i at hjælpe mig til at mærke ind i, hvad der føles rigtigt for mig. Hun forstår at skabe et trygt rum, og har hjulpet mig med at stille lyset skarpt og finde ind til kernen i mig. Det er en rejse jeg ikke ville have været foruden."

— Tanja K.


Investér i dig selv og skab det liv, du ønsker dig!

Hvorfor vente med at leve dit bedste liv? Lad mig hjælpe dig med at opdage, at du har indsigten, evnerne og mulighederne for at skabe en tilværelse, hvor du blomstrer og lever fuldt ud. 


Min historie

Sådan fandt jeg mig selv og min passion

Måske er du nysgerrig på, hvem jeg er, og om jeg er det rigtige valg for dig. Det kan jeg godt forstå, for det er en stor beslutning at leve sit bedste liv, men også den vigtigste du kan tage.

Jeg har selv været på en lang, personlig rejse, hvor jeg skulle finde mig selv og min passion.

Hele mit liv har jeg været optaget af mennesker. Menneskers følelsesliv, kærlighedsliv og hvordan vi indgår i relation med hinanden. Jeg har altid observeret alt og være meget opmærksom på mine omgivelser.

Jeg vil betegne mig som et ’radar-barn’ – et barn, som altid kunne læse stemninger og andres følelser. Et barn, der var på vagt, og derfor kunne forudsige alle mulige scenarier af en hver situation. 

Jeg troede, at alle havde det på den måde, men har senere fundet ud af, at det ikke forholder sig sådan.

Som barn var jeg også meget angst. Jeg havde social angst, og jeg var ekstremt genert. Jeg havde tvangstanker og kronisk følelsesmæssig stress. 

Min sociale angst har hæmmet og begrænset mig i hele min opvækst. Jeg har blandt andet kæmpet med lavt selvværd, negative tanker om mig selv og generelt en altoverskyggende følelse af aldrig at passe ind og være en del af ’flokken’. Og det vil man jo gerne vil når man er barn og ung.

Stor beslutning

Da jeg var omkring 22 år, tog jeg en stor beslutning. Jeg ville ikke være genert mere. Simpelthen!

Fra den ene dag til den anden tvang jeg mig selv til at være udadvendt. Jeg begyndte at indlede samtaler med folk, jeg dårligt kendte, også selvom det gav mig helt ondt i maven. Og jeg holdt oplæg foran masser af mennesker, selvom jeg hver gang var rædselsslagen, inden jeg gjorde det.

I flere år arbejdede jeg intenst med at ændre min adfærd i alle situationer, så jeg ikke længere krøb langs panelerne. Nu var jeg smilene, udadvendt og inkluderende. Jeg var ‘på’ og sagde altid min mening, uanset om andre delte den.

Det var den vildeste forandring! Pludselig lagde folk mærke til mig. De kunne lide mig, og de kom hen til mig, når de selv havde problemer. Jeg blev en slags trygheds- og kompetenceperson i mange sammenhænge. 

Alt dette var med til at ændre min opfattelse af mig selv. Jeg blev gladere, fik mere selvtillid og var langt mindre angst.

Men - for der er et ‘men’.

Jeg havde svøbt mig i et ‘lag’. Et lag af tillært opførsel, jeg havde afluret hos andre. Ja, jeg havde ændret mig udadtil, men jeg manglede stadig en dybere forståelse og forbindelse med den anden del af mig. Den del, der stadig var en lille, forskræmt pige med et lavt selvværd. 

Hvem er jeg?

De to poler var nemlig ikke smeltet sammen. Jeg havde stadig en grundlæggende følelse af, at jeg ikke vidste, hvem jeg selv var, og hvad jeg brændte for i livet. Mange af de beslutninger jeg tog i min ungdom var baseret på, hvad andre gjorde. Jeg kunne ikke mærke mig selv.

Nu måtte jeg vende det hele på hovedet. Droppe mine programmer i hjernen og begynde at finde mig selv.

Jeg skulle begynde at leve indefra og ud i stedet for at leve udefra og ind. Først skulle jeg dog finde ud af, hvad der egentlig var derinde. Helt inde i mit hjerte. Jeg måtte lære at slå hjernen fra og mærke og sanse min krop og nervesystem. Jeg måtte folde mig ud. 

Sagde mit job op

Den proces var og er ikke nem, og det var et langt sejt træk.

Jeg var i gang med en karriere inden for politisk analysearbejde (et af mange mange valg baseret på andres forventninger til mig), men for at finde ind til det, der skulle blive min vej i livet, var jeg nødt til gøre noget. Noget der rykkede. Så jeg sagde mit job op og forlod den branche og så mig aldrig tilbage.

Jeg tog ud at rejse, kom væk fra hverdagen og langsomt fandt jeg frem til det, jeg egentlig altid havde vidst: At jeg skulle arbejde med mennesker og deres udvikling.

Derfor tog jeg først en coachuddannelse og sidenhen en 4-årig psykoterapeutuddannelse.

Jeg kan ikke beskrive med ord, hvad det har betydet for mig og mit liv, men jeg kan opsummere, hvad jeg fandt ud af:

  • Jeg ved, hvad min passion er, og hvordan jeg indretter mit liv, så passionen får lov til at fylde

  • Jeg skal undgå langvarig stressbelastning, så jeg bibeholder kontakten til mine følelser og sanser

  • Det er vigtigt, at jeg selv er fri, glad og forankret i mig selv 

  • Det jeg ved, og den jeg er, kan hjælpe andre

  • At alle de år med angst, stress og lavt selvværd har givet mig et dybt indblik i følelser, overlevelsesstrategier og mismatch mellem hjerne og hjerte. Det bruger jeg dagligt til at forstå og hjælpe mine klienter

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fundet mit kald i livet. Det oplever jeg hver dag, når jeg sidder overfor en klient, der får en AHA-oplevelse og pludselig forstår sig selv på en ny måde. Begynder at mærke sig selv og finder en retning med livet. Det er det bedste jeg ved!

Vil du med på en lignende rejse?

Jeg tilbyder ikke et quick fix eller 10 gode råd til at få det bedre med dig selv. Jeg tilbyder dig et forløb, der kan ændre dit liv. Du kommer til at arbejde med dig selv i dybden og få konkrete og skræddersyede redskaber til at transformere dig - så du bliver præcis den du er og den du gerne vil være. Med lethed, klarhed, kærlighed og et stærkt fundament at stå på. Så du altid vil være i stand til at stå ved dig selv og stå op for dig selv.

Tøv ikke med at kontakte mig for en gratis forsamtale - klik nedenfor: